lørdag den 26. november 2011

Hjem uden Marie

Kære alle,
Nu er det sikkert. Vi er blevet bedt om at forlade Sri  Lanka.
Vi lander i Kastrup onsdag i den kommende uge - men ikke som 4
men som 3.
Vi ved stadig ikke noget om Marie og hendes biologiske mor. Men vi
ved, at det var uendelig hårdt at fortælle det til Christine, for hun havde glædet sig til
at blive storesøster.
Vi ved ikke noget om det videre forløb; adoption, arbejde mm.
Indtil vi forlader  Sri Lanka, er vi turister, så Christine og vi selv også
får nogle gode oplevelser herfra.
Mange hilsner
Christine, Kim og Mette

fredag den 25. november 2011

Forvirring

Kære alle,
Ville gerne skrive og fortælle jer om vores første fantastiske møde med lille baby-Marie. Det kan jeg ikke.
I skrivende stund ved vi ikke om vi er købt eller solgt - vi ved ikke om vi nogensinde ser Marie eller om vi må rejse hjem uden hende, eller om vi skal rejse herned senere - for at hente Marie - eller et andet barn!
Det var den korte version - derfor heller ikke meget på bloggen i går.
Årsagen er at vores børnehjem er kommet i mediernes søgelys - helt for hvad er svært at blive klog på. Men vi har vore bud: handel m.... og så har jeg ikke sagt for meget. Det gør at vores sag er udsat og vi ved ikke, om den når at komme for, så den kan gennemføres inden jul. Vi ved ikke, hvordan Marie og vores biologiske mor har det. Vi ved blot, at vi er her og forhåbentlig får mere klarhed på tirsdag.
Christine ved ikke noget endnu og skal selvfølgelig have en eller anden  form for besked. Vi regner med at gøre det søndag, hvor vi tager op og ser et elefant-hjem.
Indtil tirsdag er vi altså turister her. Vi har det ok - er selvfølgelig meget berørte af situationen. Hvis du har behov for at snakke med os, så send en sms og du får et Sri Lanka nr. at ringe til.
Mange forvirrede og triste hilsner
Kim og Mette

torsdag den 24. november 2011

Ankommet

Kære alle,
Bare et kort indlæg. Vi er vel ankommet; flyturen gik planmæssigt og Christine klarede det hele til UG.
Dog fik vi ikke sovet meget, så vi er i den grad bagud m. at sove, men 4,5 timer foran jer i tid.
Vi fik besøgt det nærliggende hotels swimmingpool, hvor, Christine og far nød at plaske rundt.
Go nat til jer alle
Knus Christine, Kim & Mette

tirsdag den 22. november 2011

Så er det snart det er...

Så er det meste pakket! Huset vendt, hus, hunde og kaninpasser fundet.
Christine sover og vi andre er ved at være færdige og klar til afgang.
Vi letter i morgen til kaffetid via Kastrup og mellemlander i Doha. Vi skulle
gerne ramme Sri Lanka torsdag morgen kl. 8.05/lokal tid.
Netop om torsdagen er der lukket for besøg på børnehjemmet, så vi må
tøjle vores nysgerrighed til fredag.
Med knus og hilsner er vi nu snart klar til at drage ud i verden....
Go nat herfra
Mette

fredag den 18. november 2011

Velkommen til vores blog

Kære alle,
På onsdag rejser vi til Sri Lanka for at hente lillesøster Marie. Hun bliver 3 måneder på søndag.
Christine glæder sig og synes hun ser sød ud - overvejede om lillesøster kan lide kanel - da vi bagte kanelkage. Ydermere mente hun, at hun lige skulle vænne sig til at være storesøster. Og det kan hun da have ret i.Vi har nu flybilletter og de fleste julegaver i hus.
Så mon vi ikke når det hele - og ellers er det jo bare ærgerligt!

Håber I vil følge os
Knus os